SVENDBORG INTERNATIONAL MARITIME ACADEMY
SIMAC

 

SIMAC-studerende vinder særpris ved DM i entreprenørskab

SIMAC-studerende vinder særpris ved DM i entreprenørskab

 

Tre hold med studerende fra SIMAC i Svendborg deltog mandag den 30. maj i DM i Entreprenørskab. Det ene hold blev tildelt en særpris på 10.000 kroner.

 

Teamet VIBR8 Technology fra SIMAC vandt den ene af Tønder Energi- og Miljøfonds særpriser, som blev uddelt til DM i Entreprenørskab i København.

 

VIBR8 Technology skaber såkaldt piezo-elektrisk energi ved udnyttelse af vibrationer i for eksempel et maskinanlæg.

 

Vibrationer er tab af energi, som ikke udnyttes. Piezo-teknologien giver VIBR8 Technology mulighed for at omdanne en mekanisk påvirkning til elektrisk energi, og energien kan de så lagre i en energienhed eller tilføre energien til el-nettet, når den produceres. Løsningen kan betyde store besparelser i den maritime branche.

- Vi er meget glade for at vinde. Vi havde ikke forventet det, men vi er glade. Pengene skal helt klart bruges til udvikling af vores produkt, lød det fra vinderne.

 

Bag VIBR8 Technology står Rasmus Balling Rasmussen, Simon Roed Sindal, Anders Nors og Lars Rasmussen, der er studerende på SIMAC.

 



Professionel ny hjemmeside SIMAC Graaesvej 27 DK-5700 Svendborg Tlf. +45 72 21 55 00 SE nr. 25 78 70 72 EAN 5798000023185 mail@simac.dk